Bæredygtig tøjvask
Hvis du vil mindske klimabelastningen og samtidig forebygge, at dit tøj bliver slidt i farve og form, så har det stor betydning, hvordan du vasker og opbevarer dit tøj. Tøjvask er en stor klimasynder, fordi vaskemaskinen både bruger vand og el. Det er derfor en fordel at fylde maskinen op – uden af overfylde den – hver gang du vasker. På den måde sparer du miljøet for unødvendige ressourcer. Når du doserer dit vaskemiddel korrekt, får du den mest miljøvenlige og bæredygtige vask. For meget sæbe har nemlig både negativ indflydelse på miljøet og på dit tøj. Overdosering gør ikke tøjet renere, men giver derimod større risiko for vaskemiddelrester i tøjet og kemikalier i spildevandet. Følg altid vejledningen på vaskemidlet, da doseringen af vaskemiddel afhænger at vandets hårdhedsgrad i dit område samt mængden af dit tøj i maskinen.Det kan ofte være fristende at vaske sit tøj hver gang man har brugt det, da tøjet vil dufte nyvasket og er lækkert at tage på igen. Luft dit tøj udenfor, hvis det ikke er beskidt eller trænger til at blive vasket. Når du vasker mindre, skåner du selvsagt miljøet for energibelastning, vandforbrug og forurening fra vaskemidlet. Derudover holder dit tøj også længere, da det slides mindre af vaskemaskinen. Meget tøj kan bruges flere gange uden at blive vasket for eksempel Vmbrenda bukser eller Super Slim Jeans. Vask økonomisk og bæredygtigt for dig selv, dit tøj og for miljøet.
Temperatur ved tøjvask
Vaskesymbolerne i dit tøj er vejledende og beskriver derfor blot den maksimale temperatur tøjet kan tåle at blive vasket på. For at skåne miljøet og forlænge holdbarheden af dit tøj, kan du med fordel skrue ned for graderne og vaske tøjet på lavere temperaturer. På den måde minimerer du energiforbruget for vaskemaskinen, og tøjvasken vil slide mindre på dit tøj. 30° er typisk nok til at dræbe de bakterier, der sidder i hverdagstøjet. Er tøjet meget beskidt anbefales det dog, at du vasker efter den anvisning der står i vaskemærket. Ofte bliver tøjet sorteret i kategorier efter vaskeanvisningerne. Du kan sagtens vaske forskellige typer tøj sammen, når vaskemaskinen skal fyldes op. Husk blot at indstille graderne efter det mest sarte tøj.Vaskeanvisningerne
For at skåne dit tøj og forlænge dets levetid, er det vigtigt at kunne tyde vaskesymbolerne i tøjet. Vaskesymbolerne indikerer, hvordan du skal vaske dit tøj, så det holder på formen, farven og kvaliteten. På den måde ved du præcis hvordan du skal behandle dit tøj. Vasker du fx på for høje temperaturer eller tumbler noget, der ikke kan tåle det, så risikerer du at tøjet mister din oprindelige størrelse og alt krymper. Vasker du derimod tøj på for lave grader i forhold til bakteriefyldt tøj som sportstøj eller undertøj, så risikere du at tøjet ikke bliver ordenligt rent. Symbolerne fortæller dig blandt andet om du må tørretumbler dit tøj eller ved hvilke grader du må vaske det på. Følg derfor anvisningerne på etiketterne, hvis du ønsker at dit tøj skal holde så længe som muligt.Maskinvask er det mest anvendte maskinprogram. Programmet indikerer ved hvilke grader dit tøj kan tåle at blive vasket. Vasker du ved for høje temperaturer risikerer du, at tøjet krymper. Stregerne under vaskesymbolet betyder det, at tøjet skal vaskes skånsomt eller ekstra skånsomt.
Håndvask er en skånsom behandling af tøjet for eksempel hverdagskjoler. Her skal der anvendes lave temperaturer mellem 30° til 40°. Det anbefales at vaskemidlet opløses helt, før tøjet kommes i vandet.
Blegning af tøjet kan sommetider være nødvendigt for enten at holde det hvidt, eller dræbe bakterier, der kan forekomme hvis tøjet kun vaskes ved meget lave grader.
Tørretumbling kan klare arbejdet på en hurtig og effektiv måde. Prikkerne i cirklerne indikerer, hvor høje temperaturer du må tørre ved. Det er vigtigt at være opmærksom på, at noget tøj ikke tåler at komme i tørretumbleren. Må tøjet ikke tørretumbles, er der andre muligheder for tøjet at blive tørt på. Ligesom der er forskel på hvor mange grader du må tørre tøjet i tumbleren på, ligeledes findes der forskellige indikationer for, hvordan du skal tørre dit tøj, hvis det ikke må tumbles.
Rensning kan sommetider give rigtig god mening. En rens kan fjerne pletter på tøj som hverken tåler maskin- eller håndvask.
Strygning af tøjet er angivet ved det klassiske strygejern-symbol. Det er vigtigt at huske, at skelne mellem strygning og dampning, da noget tøj kan blive ødelagt ved dampstrygning. Derudover er temperaturerne her også en væsentlig faktor. Prikkerne indikerer hvor meget varme der må anvendes.