Gratis fragt over 600,- 14 dages fuld returret Køb her dansk webshop

Butikker

  • 0

Sådan styler du smykker til dit outfit

Smykker er den accessories der giver det sidste finish til dit outfit. Der findes mange forskellige trends indenfor styling af smykker, og derfor kan det ofte være en smule avanceret at skulle sammensætte de passende smykker til dit outfit.

Inspiration til styling

Ligesom med dine outfits er lag på lag-trenden også super populær når det kommer til styling af dine smykker. Har du mange favoritter blandt dine smykker, så kan du med fordel eksperimentere med at mixe forskellige fingerringe, øreringe, armbånd og halskæder.

Du kan opnå et enkelt og feminint look ved at kombinere halskæder i forskellige længder og strukturer. Hvis du ønsker at pifte et nedtonet outfit op, kan du style et par kraftige halskæder og skabe et mere personligt udtryk.

Klassiske ørestikker, elegante ørehængere med vedhæng, chunky hoops og stilfulde earcuffs. Øreringe fås i mange forskellige variationer og stilarter. Til hverdag kan et par neutrale ørestikkere komplimentere ethvert outfit. Ønsker du at skabe blikfang kan du style et par vilde øreringe til de festlige lejligheder. Vælger du et par lange hængeøreringe kan det med fordel være nogle med forskellige farver sten. Har du flere huller i øret kan du forsøge dig med kombinationer der skaber forskellige udtryk. Mix og match forskellige længder og størrelser. Det skaber et stilrent og unikt look.

Er du ikke typen der går med armbåndsur, men stadig ønsker et chikt look med smykker, så kan du kombinere armbåndskæder i forskellige størrelser og materialer på begge dine håndled. Bær det eventuelt over en langærmet bluse for at skabe et anderledes og unikt udtryk.

Fingerringe kan bæres på utallige måder. Uanset om du er til det neutrale eller vilde look, så er der masser af muligheder for at style dine ringe. Du kan mixe et par enkelte ringe i et tidsløst design, eller style stabelbare ringe for at skabe et personligt udtryk. Kombiner både metaller og størrelser for at skabe et detaljerigt look. Stack dine fingerringe oven på hinanden for at skabe kant til dit outfit, eller fordel dem på alle dine fingre og opnå et sofistikeret udtryk.

Mix og match forskellige metaller

Det er en smagssag for den enkelte hvorvidt man finder kombinationen af guld og sølv smykker stilfuld. Enten er man til det eller også er man ikke. Det er dog blevet enormt populært at mixe forskellige metaller. I dag er der lavet flere kollektioner hvor to metaller kombineres og tilsammen skaber et unikt udtryk. Ved fx at mixe guld og sølvsmykker kan du give et personligt touch til dit outfit. Der skal gerne være en rød tråd mellem dine accessories for at få det til at fungere sammen som helhed og matche dit outfit. Du kan vælge et statement-smykke som omdrejningspunktet for dit look. På den måde bliver det nemmere at tilføje andre smykker til dit outfit. Når du mixer forskellige metaller, kan du med fordel tilsætte en halskæde, fingerring eller et armbånd hvor de to metaller i forvejen er kombineret. Det gør det lettere for dig at matche dine forskellige guld og sølvsmykker på en naturlig måde.

Style dine smykker til hverdag og fest

Hvis du ønsker at style et klassisk hverdagslook, så kan det være en fordel at holde stylingen helt enkel. Vælg guld eller sølv smykker, som har et tidsløst og stilrent design. Smykkerne bør ikke være for prangende hvis det er et simpelt look du søger. Skal du til finere arrangementer kan du med fordel skabe et mere overdådigt look. Sammensæt smykker med unikke detaljer og sarte nuancer. Det skaber et romantisk touch. Er du vild med et råt look, så kan du eksperimentere med at mixe store og små smykker sammen samt forskellige metaller. En sådan kombination giver et vildt og rocket look. Uanset om du er til det klassiske, romantiske eller rå look, så er kombinationsmulighederne mange. Der findes ingen regler for hvordan du skal style eller mixe dine smykker. Hele ideen med smykker er jo at kunne sætte sit eget personlige præg og skabe et unikt og udtryksfuldt look.

Vær rationel når du styler smykker til dine outfits. For mange forskellige smykker og metaller kan sagtens blive for rodet hvis du har et farverigt eller mønstret outfit på. På vores webshop finder du også Vero Moda StrikPieces BukserPieces StrikPieces Leggings og m.m.