Syntetiske tekstiler, egenskaber og vask
Der findes i dag et stort udvalg af forskellige typer tekstiler. Der findes både naturlige og syntetiske materialer, der hver især har deres egne egenskaber. Ofte kan det være en udfordring at gennemskue hvilke fordele og ulemper det ene materiale har i forhold til et andet, og hvad disse elementer har af betydning for tekstilernes egenskaber.
Syntetiske materialerSyntetiske tekstiler er materialer der er menneske fremstillet ud fra kemiske processer. Syntetiske fibre er ikke bionedbrydelige eller miljøvenlige, men kan i nogle tilfælde genanvendes i andre produktioner. Semi-syntetiske fibre er tekstiler i en blanding af biologiske og organiske materialer.
ViskoseViskose er fremstillet af kemisk behandlet træ, og er derfor et syntetisk materiale. Processen bag viskose foregår ved at træet laves til træspåner, hvorefter træspånerne opløses i en kemisk masse. Massen blæses herefter igennem en spindedysse, og trådene rulles op og spindes til filamentfibre. Fordelene ved viskose er, at det er et åndbart materiale der føles behageligt mod huden. Materialet bliver ikke elektrisk, og holder særlig godt på farven. Viskose har også en god træk og slidstyrke der gør det yderst holdbart. Tekstilet kan krympe en smule ved vask, og materialet har en tendens til at krølle meget – men kan altid rettes ud ved hængetørring. Viskose bør vaskes mellem 30-40 grader, og selvom det har en længere tørretid, må tekstilet ikke tørretumblers. Viskose kan stryges ved max 110 grader.
ModalModal er ligeledes et syntetisk materiale, der er fremstillet af kemisk behandlet bøg. Modal er en art af viskose, da det er fremstillet på nøjagtig samme måde. Forskellen på de to materialer er dog, at modal kun udvindes fra bøgetræer. Derudover holder modal sin styrke når det bliver vådt, hvorimod viskose mister 50 % af sin styrke i våd tilstand. Materialet har også en større stræk- og slidstyrke i forhold til viskose.
Modal føles behageligt og blødt mod huden, holder godt på farven og krøller ikke særlig meget. Ligesom med viskose, så har modal også en lang tørretid. Ved at mixe modal, polyester og elasthan opnår materialet en række ekstra fordele. Elasthan sørger for at produktet ikke krøller, og samtidig bliver endnu mere strækbar. Modal og polyester sørger for at beklædningsdelene holder bedre på farven. Modal vaskes som udgangspunkt mellem 30 – 40 grader. Beklædningsdelene skal altid hængetørre, og må ikke tørres i tørretumbler. Materialet kan tåle strygning ved max 110 grader.
Lyocell / Tencel er fremstillet af kemisk behandlet eukalyptustræ. Udvindingen sker ved at eukalyptustræet laves til træspåner, hvorefter det bliver opløst i en kemisk masse og blæst gennem en spindedysse. Til sidst rulles tråde op og spindes til filamentfibre. Altså den samme procedure som ved viskose og modal. Lyocell / Tencel er dog et mere bæredygtigt valg i forhold til viskose og modal, da produktionen af materialet genbruger 99 % af vandet der anvendes i produktionsanlægget. Fordelene ved Vero Moda T-shirt af Lyocell / Tencel er at det er et mere bæredygtigt valg. Derudover har det en større styrke end modal. Det er fugtabsorberende og føles blødt og behageligt mod huden.
Materialet har ligesom viskose og modal en lang tørretid. Kombinationen mellem Lyocell / Tencel og elasthan, skaber et blødt og elastisk materiale. Lyocell / Tencel skal som udgangspunkt vaskes mellem 30 – 40 grader og må ikke komme i tørretumbleren. Lad i stedet dine produkter hængetørre og stryg dem ved max 110 grader.
Polyester er lavet af et plastisk materiale. Processen bag polyester foregår ved at plasten smeltes, vaskes og knuses til små flager. Herefter smeltes flagerne og formes til små kugler, som til sidst smeltes og spindes til garn. Fordelene ved polyester er, at det er stærkt i både våd og tør tilstand, og så hverken krymper eller krøller det. Polyester har derimod en dårlige åndbarhed, og er samtidig et elektrisk materiale. Vero Moda strik af Polyester bør vaskes mellem 30 – 40 grader – og kun vaskes på højere grader hvis det er meget beskidt. Materialet tåler tørretumbling, men hænge tørre vil være at foretrække. Polyester bør max stryges ved 110 grader.